Galleri Kronens Hede
Arbejder i røget eg
Rygning er en behandling med ammoniakdampe. Ved behandlingen bliver kernetræet i egen mørk, fordi dampene, som er basiske, går i forbindelse med garvesyren i træet og farver det mørkt. Splinten, den yderste del af stammen, indeholder ikke ret meget garvesyre og bliver derfor kun lys grå. Processen tager fra 2 til 20 timer, det er næsten som at fremkalde billeder. Træet bliver helt gennemfarvet. Efter indfarvningen bliver emnet vasket i sæbevand, tørret, finslebet og behandlet med canaubavoks. Behandlingen giver et næsten grafisk resultat og er en spændende anvendelse af egetræet.
Galleri Kronens hede
Kronens hede vej 12, 7700 Thisted
mobil: 60624242 - mail: gal@kronens-hede.dk - cvr. nr. 12069588