Drejeren
Ernst Kempf.
Trædrejeren i Nationalpark Thy
Kronens hede vej 12
7700 Thisted
Telefon:
9797 4242 eller 6064 4242
email:
CVR nr. 12069588
Pengeinstitut konto:
9090 0500137851
Udstillings- og salgsvogn
er åben efter aftale.
Jeg bor med min kone i den Thylandske natur, midt i skoven og tæt ved hede, hav og sø. Min debut som drejer fik jeg i min bedstefars kælder, jeg var nok 12 år. Han havde engang købt en udtjent metaldrejebænk fra DSB's værksteder. Den var med rugbrødsmotor, trampepedal, så der skulle arbejdes hårdt for at få den op i omdrejninger. Alligevel fik jeg da drejet en del, men interessen ebbede alligevel vel ud med årene. Senere arvede jeg drejebænken og den har så stået i vores kælder siden og kun været brugt sporadisk. Jeg satte motor på den og har siden drejet enkelte ting, som jeg lige stod og manglede. I 2004 gik jeg på pension og begyndte så småt at kikke til drejebænken igen. Jeg fik rigget den om til træ og drejet så meget at jeg fik blod på tanden. Men der var problemer med bænken. Konussen var ikke en standard morsekonus, så jeg kunne ikke få tilbehør der passede. Lejet var et glideleje som blev varmt når det gik stærkt, med rivninger til følge.
Så i 2007 besluttede jeg at købe en ordentlig bænk. Valget faldt på en Vicmarc VL300 kort model, et valg som jeg har været meget tilfreds med. Siden har jeg drejet rimelig intensivt, nogle(konen) mener for intensivt. På den anden side skal der mange timers erfaring til for at få rimeligt styr på drejejernene, på at få en fornuftig tilskæring af træet, på slibning, på overfladebehandling og meget mere. På disse sider har jeg samlet nogle af de erfaringer jeg selv har høstet, noget af det jeg har lært på kurser og noget som jeg har læst mig til.
Der er heldigvis mange måder at gøre tingene på, så prøv at finde din egen stil ud fra egne erfaringer.
I galleriet ligger billeder af nogle af de ting jeg har drejet gennem de senere år.
Under Salg er der billeder af de emner jeg for tiden har til salg:
Fade, skåle og former er alle unika, de findes altså kun i det viste eksemplar. Jeg har dog ofte lignende emner på lager eller kan dreje dem.
Snurretoppe, peberkværne, skriveredskaber og rangler har jeg et lille lager af og kan hurtigt dreje flere på bestilling.
TV-udsendelse fra Nationalpark TV om min drejning: http://vimeo.com/33800187
Udstillinger m.m.:
Mul Thy mini, 2011
Kunsthåndværk 2013
Trædrejeren på Kronens Hede i Nationalpark Thy
Ernst Kempf - Kronens hede vej 12, 7700 Thisted
tlf: 97974242 - mobil: 60644242 - mail: trae@kronens-hede.dk - cvr. nr. 12069588